Frø

Frø

 

 

 

 

 

 

 

Græskarkerner

Græskarfrø har et højt indhold af forskellige B-vitaminer, som blandt andet har vist sig at styrke hud, hår, negle og ikke mindst energiniveauet.

Græskarfrøs indhold af den kemiske komponent L-tryptofan skulle endda kunne lindre depressioner.

Sådan bruger du græskarfrø:
I køkkenet er græskarfrø dejlige som snack eller salatdrys, ristet på en pande med låg på og drysset med lidt salt.

 

 

 

 

 

 

 

 

Nigellafrø (jomfru i det grønne)

Nigellafrø har været brugt som medicin siden Thut Ank-Ammons tid (man fandt nigellaolie i den forhistoriske faraos gravkammer).

De små uanseelige frø har god effekt på sygdomme fra epilepsi over type 2-diabetes og til astma. Plus de styrker hukommelsen og humøret.

Sådan bruger du nigellafrø:
Nigellafrø smager krydret og kan drysses rå ud over salater og supper eller bruges i bagværk.

 

 

 

 

 

 

 

 

Quinoa

Quinoa er frø fra en græsart, som vokser i Andelsbjergene. Frøene har et højt protein- og kostfiberindhold, så de mætter længe.

Desuden er koncentrationen af vitaminer og mineraler meget højt. Quinoa skal dog altid skylles og i blød lægges.

De har såkaldte saponiner på overfladen, som smager bittert og sæbeagtigt og indeholder toksiner, som blandt andet kan skade tarmene.

Sådan bruger du quinoa:
Quinoa er et godt alternativ til ris og korn

 

 

 

 

 

 

 

 

Sesamfrø

Sesamfrø har en høj koncentration af en lang række vitaminer, mineraler og kostfibre. Studier har desuden vist, at sesamfrø kan have en

god effekt på det farlige kolesterol og på blodtrykket. Et særligt stof, sesamin, virker som et antioxidant som blandt andet kan hjælpe

leveren med at eliminere giftstoffer i kroppen.

Sådan bruger du sesamfrø:
Smagen af sesamfrø vinder gevaldigt, når frøene ristes let på en tør pande. Bruges også som drys.

 

 

 

 

 

 

 

 

Hørfrø

Et studie fra Københavns Universitet har vist, at hørfrø kan dæmpe appetitten. Kostfibrene i hørfrø forhindrer høje blodsukkerstigninger

efter et måltid, ligesom de gavner fordøjelsen. Indholdet af ALA – det sunde plante-Omega-3 – er ganske højt. Blend dem evt. for at få

udbytte af olien (men så virker de ikke på fordøjelsen).

Sådan bruger du hørfrø: ¨
I bagværk eller som bindemiddel. Hørfrø bliver “slimede”, når de blandes med vand.

 

 

 

 

 

 

 

 

Hampefrø

Hampefrø er blevet meget populære blandt de sundhedsbevidste. Årsagen er undersøgelser, der viser, at hamp produkter indeholder sunde fedtstoffer,

protein og såkaldte phytonutrienter, som beskytter kroppen mod sygdomme. PS Nej, du bliver ikke skæv af de frø, du kan købe, højst sund.

Sådan bruger du hampefrø:
Rå hampefrø smager nøddeagtigt og let bittert, så dosér smoothies eller brød lidt forsigtigt.

 

 

 

 

 

 

 

 

Chiafrø

Chiafrø kommer fra en latinamerikansk urt, som er i familie med mynte. De små, sorte frø indeholder masser af protein, mættende kostfibre og

en høj koncentration af vitaminer og mineraler. Desuden er indholdet af Omega-3 højt til gavn for både lever og hjerte.

Sådan bruger du chiafrø:
Chiafrø svulmer op og bliver “geléagtige”, når de blandes med væske. De kan spises som grød uden varmetilberedning.

 

 

 

 

 

 

 

 

Solsikkefrø

Solsikkefrø er en fremragende kilde til E-vitamin, kroppens primære fedtopløselige antioxidant, som beskytter hjernen og de fedtholdige

cellemembraner mod frie radikaler. Solsikkefrøets høje indhold af phytosteroler har en effekt på kolesterolniveau og immunforsvar.

Solsikkefrø og hørfrø bør dog ikke spises dagligt, da de indeholder cadmium.

Sådan bruger du solsikkefrø:
Spises rå, i bagværk eller blendet i en pesto.

 

 

 

 

 

 

 

 

Boghvede

Ligesom quinoa betragtes boghvede som et korn, men det er faktisk botanisk set et frø. I lighed med andre frø er

det også lavglykæmisk, dvs. at det holder blodsukkeret stabilt og virker mættende. Studier har desuden vist, at boghvede er særligt

effektivt til at stabilisere kolesterolniveauet i blodet

Sådan bruger du boghvede:
Prøv boghvedemel og -flager i stedet for f.eks. hvedemel og havregryn, hvis du vil undgå gluten.